PaK

Michael Scheppan

 

Siden kan indeholde emner, der kan virke anstødelige på nogle.

Der er her tale om ren historisk interesse.

 

Vagt ved PaK

Produktionshistorie

 

Fremstiller

Rheinmetall AG

Specifikationer

 

Længde

1,66 m

Bredde

1,65 m

Højde

1,17 m

Vægt

435 kg

Kaliber

37 mm (1,45") L/45

Skudhastighed

13 skud pr. minut

Mundingshastighed

762 meter/sekund

Effektiv skudafstand

300 meter

Maksimum skudafstand

5.484 meter

COPYRIGHT © 2014 Michael Scheppan | ALL RIGHTS RESERVED

 

PaK 35/36 (Panzerabwehrkanone 36) var en tysk anti-tank (anti-kampvogn) kanon, der kunne skyde med en 37 mm granat. Den var udviklet i 1936 af Rheinmetall AG og blev anvendt i kamp samme år i den spanske borgerkrig. Derved blev kanonen et forbillede for andre nationers udvikling af anti-tank kanoner i de første år af 2. Verdenskrig. Kanonen blev brugt i bl.a. tidlige modeller af den tyske Panzer III med betegnelsen KwK (KampfwagenKanone) 36 L45.

 

PaK 35/36, som var et underkalibreret våben, var allerede bagud ved maj 1940 felttoget, og mandskabet fandt den stort set ubrugelig mod de svære allierede kampvogne som den engelske Matilda Mk II, den franske Char B1 og Somua S35. PaK 35/36 kunne gennembryde pansret på disse, men kun når skuddet gik fra ca. 100 meters afstand direkte mod kampvognen uden at slå af mod vinklerne i panseret. Der er ingen tvivl om, at dette var svært at opnå under kamphandlinger.

Derfor fik den det lidet flatterende tilnavn "Panzeranklopfkanone" eller "Heeresanklopfgerät" - altså "banke-på-kanon".

 

I sensommeren 1941 indsatte russerne kampvognen T34, som gjorde livet surt for de tyske panzerjägere. T34'erens vinkler på panseret gjorde det svært for den 37 mm granat at "bide" sig fast og slå igennem til kampvognens indre. Det var kun, hvis man fik "hit" i tårnkransen, bælterne, motoren eller bevægelige dele, at det var muligt at stoppe en T34'er.

Endvidere var de russiske KW1 og 2 så kraftigt pansrede, at det var nonsens at skyde på dem med 37 mm PaK'en (se billede nedenfor af virkningen mod en KW1).

 

I løbet af 1940 begyndte kanonen at blive erstattet af den nye 5 cm PaK38. På samme tidspunkt begyndte granaterne af blive hærdet med tungsten, som gav en bedre gennemtrængning af fjendtligt panser. Mange enheder havde PaK 35/36 som standard anti-tank kanon indtil 1942, hvor nye modeller kom til. PaK 35/36 mandskaber kunne stadig nedkæmpe fjendtligt panser, men måtte vente indtil de kunne sætte et målrettet skud ind bagfra på kampvognen på kort afstand.

Produktionen af PaK 35/36 blev indstillet i marts 1942.

 

I februar 1942 introducerede man Stielgranate 41, som medførte at PaK 35/36 nu kunne gennemtrænge 180 mm panser på afstande op til 200 meter. Denne granat var af hulladningstypen med 2,3 kg sprængstof. Det er værd af bemærke, at Stielgranaten skulle lades forfra, altså indsættes direkte i mundingen af kanonrøret!

 

 

Kanonbesætning i sommerdress

 

 

Kanonen blev anvendt til slutningen af krigen mod bl.a. modstandsreder og befæstede huse og bunkere.

 

Da PaK 35/36'en blev gradvist udfaset, blev de tiloversblevne kanoner ofte monteret på den tyske variant af halftrack'en (SdfKz 251) som let støtte til anti-tank enhederne (såkaldt "Aufbau") (scan kommer senere).

 

Læg på billederne herunder mærke til i hvertfald 3 forskellige træk af kanonen. Endvidere kunne den bl.a. trækkes af heste og på kælk! (scan kommer senere).

 

Russisk bunker under beskydning

Jeg har en meget stor samling af originale fotos med PaK 35/36 fra både før og under krigen. Jeg mangler dog fotos af sidste version med forlænget rør og med påmonteret Stavgranat (Stielgranate 41). Ligger du inde med noget af det eller billeder med PaK 35/36 i det hele taget, må du gerne sende mig en mail.

 

 

 

 

 

137. Inf.Div. på Østfronten

 

Som et kuriosum kan nævnes, at kanonen faktisk blev en eksportartikel til bl.a. Rusland. Disse kanoner kendes på, at de har trådhjul i stedet for pladehjul. Samtidigt er kaliberen 4,5 cm. Fotoet ovenfor viser soldater fra 137. infanteridivision med erobret russisk PAK på Østfronten.